Det fremgår af undersøgelsen IT i praksis 2016 fra Rambøll og DANSK IT. Her fortæller 64 procent af de adspurgte offentlige topledere, at lovgivningen er en barriere for innovation og forretningsudvikling. Især kompliceret lovgivning, særregler, undtagelser og skøn gør det vanskeligt for den offentlige sektor at høste det fulde potentiale af de muligheder, som digitaliseringen giver.

 - Vi bliver nødt til at få indrettet lovgivningen til det digitale samfund, hvis den offentlige sektor for alvor skal blive i stand til at udnytte de fordele, som de digitale værktøjer giver for at sikre enklere, hurtigere og mere gennemsigtig sagsbehandling, siger Rikke Hvilshøj, adm. direktør, DANSK IT. 

Hun peger på, at det nærmest er en umulig opgave at lave it-systemer til at automatisere sagsbehandlingen, hvis den bagvedliggende lovgivning er kompliceret. Derfor giver det god mening at forenkle meget lovgivning, så man kan automatisere flere sagsgange de steder, hvor det ikke går ud over retssikkerheden. Alt sammen skal selvfølgelig foregå i respekt for de demokratiske beslutninger, understreger Rikke Hvilshøj.

Fordelene for borgerne vil blandt andet være, at de vil kunne få afgørelser langt hurtigere, automatisk kunne få udbetalt de ydelser, de har ret til, ligesom det vil blive meget mere gennemskueligt for den enkelte at forstå, hvorfor en afgørelse er faldet ud, som den er.

- Retssikkerheden kan for alvor styrkes, hvis man giver lov til, at it-systemer med baggrund i kendt data automatisk fortæller borgeren, at vedkommende er berettiget til f.eks. boligydelse, og sørger for, at vedkommende modtager ydelsen. I dag kræver det, at den enkelte borger selv skal kende sine muligheder og aktivt søge i en ofte uigennemskuelig jungle af hjemmesider og paragraffer, lyder det fra Rikke Hvilshøj. 

Omfattende opgave

Regeringen har taget de første skridt til at gøre lovgivningen digitaliseringsparat. Blandt andet ved at etablere et udvalg under Digitaliseringsstyrelsen. Men det er i forhold til opgavens omfang og store potentiale ikke nok, påpeger Rikke Hvilshøj.

- Der er brug for, at selve lovgivningsprocessen ændres. Ikke fordi de digitale rammer skal bestemme det politiske beslutningsrum, men fordi digitaliseringen giver en hel anden mulighed for at tænke på tværs af ministerierne og i forenkling af reglerne, siger hun.

DANSK IT har det seneste år haft en 18 mand stor ekspertgruppe til at undersøge, hvordan lovgivningsprocessen kan blive ændret, så den i højere grad kommer i trit med det digitale samfund. 

Statsministeren i spidsen

Blandt ekspertgruppens anbefalinger er, at der skal være mere samarbejde mellem jurister, fagkyndige og it-folk i lovgivningsprocessen, så man allerede i lovgivningsprocessen har øje for de digitale muligheder og de forvaltningsmæssige regler, systemet skal leve op til.

Der bør også være flere tværgående initiativer i den offentlige sektor frem for sektorspecifikke løsninger. Sådan, at borgerne oplever mere ensartet sagsbehandling og service på tværs af de forskellige forvaltninger, de er i kontakt med. Og ligesom fremsatte lovforslag i dag vurderes på baggrund af administrative, økonomiske og EU-mæssige konsekvenser, bør de indeholde en vurdering af deres digitaliseringsparathed.

”Skal de digitale muligheder tænkes ind lovgivningsarbejdet på tværs af alle ministerier, er der behov for, at statsministeren stiller sig i spidsen, så der bliver sendt et klart signal om, at området har topprioritet”, slutter Rikke Hvilshøj.  

 

DANSK IT's anbefalinger til lovgivning i det digitale samfund kan læses her